DanaWeb er Danmarks største webbureau med flere end 10.000 tilfredse kunder.​

Sådan bliver du ansat

​Det er vigtigt for dig og for os, at du udfordres i dit nye job og har det godt socialt. Og at sige ja til et nyt job er en vigtig beslutning. Derfor har vi indført et rekrutteringsforløb, som giver os god mulighed for at lære hinanden at kende – og det bedst mulige grundlag for at træffe den rigtige beslutning, når et job skal besættes.

Din ansøgning

Når du sender din ansøgning til os, vil du efterfølgende modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget den. Umiddelbart efter ansøgningsfristen vil du af den rekrutterende leder få besked på, om du er inviteret til samtale eller ej.

​Jobsamtalen

Når vi har samlet en række kvalificeret kandidater, indkalder vi til indledende jobsamtaler.

Formålet med samtalen er at introducere dig til virksomheden og give dig et bedre indtryk af de arbejdsopgaver, vi tilbyder dig. Samtidig får du mulighed for at fortælle os om dine erfaringer, jobønsker og motivation for at søge jobbet.

Til samtalen har du også rig mulighed for at stille spørgsmål, så du kan vurdere, om vi er den rigtige arbejdsgiver for dig. Her vil du møde lederen af den afdeling, du søger job i og vores rekrutteringsansvarlige. Samtalen varer normalt en times tid.

​Prøvedag

Hvis du søger job som salgskonsulent og går videre i ansættelseforløbet, inviterer vi dig til en prøvedag i den pågældende salgsafdeling, så du kan få et bedre indtryk af DanaWeb som arbejdsplads, se hvordan vi samarbejder og møde dine kommende kolleger. I løbet af dagen vil du sidde sammen med dine kolleger i teamet og være med på ”lyt” og eventuelt deltage på et kundemøde. Dermed kan du få et godt indtryk af dialogen med kunderne og en salgskonsulents hverdag.

​Ansættelse hos DanaWeb

Når kandidaten er valgt, får du mundtlig besked af vores rekrutterings-ansvarlige, hvorefter vi udarbejder en ansættelseskontrakt til dig.

​DanaWeb A/S

CVR: 29 41 48 15

​Herlev Hovedgade 201B

2730 Herlev

​Tlf.: 55 55 55 55

E-mail: info@danaweb.dk